|
Old Appendix Spilletid: Fredag 30.07.10 kl. 19:00-20:00
Bandets musik er en kombination af 80’er metal og 60’er/70’er rock med undertoner fra bands som Guns N’ Roses, Led Zeppelin, Pink Floyd og lign. Bandet har, på trods af undertonerne fra disse bands, sin helt egen lyd. Sangene går tæt på emner som udlængsel, drømme, livet, krig, kærlighed, misbrug og meget mere. Det er rock numre med stor dybde!
Old Appendix har skrevet mere end 10 fede rock sange, hvoraf der indtil nu er lavet 7 demo-indspilninger og én pladeudgivelse i USA, og endnu en pladeudgivelse er på vej i USA.
Old Appendix har flittig gang i koncert-virksomheden med mere end 17 koncerter i 2009 og endnu flere på programmet i 2010. I 2009 spillede Old Appendix i Quasar Rock finalen på Jelling Musikfestival, hvor de fik en flot andenplads. Vejle Amts Folkeblad skrev følgende om bandet, ifm. Quasar Rock finalen:
Andenpladsen blev erobret af “Old Appendix” fra Grindsted. Her er det nærmere D-A-D, man kommer til at tænke på ved at høre bandets musik. Den emmer af energiklodser og tændbriketter fyret op af bandets to leadguitarister og en voldsomt energisk bassist. “We Get High On Rock'n'roll” hed et af numrene. En passende titel, for høje blev tilhørerne i den grad. - Ekstranummer, ekstranummer, lød det i teltet, da bandet gik fra scenen.
Old Appendix har udgivet sangen ’Living The Life’ på pladen ’Kill City Vol. 22’, via det amerikanske pladeselskab 272 records i Hollywood. Old Appendix har underskrevet kontrakt med det amerikanske pladeselskab Deep South i Raleigh, North Carolina, om udgivelse af sangen ’Black Hole’ i sommeren 2010.
Old Appendix blev dannet i januar 2007, hvor 4 musikalske knægte fra det midtjyske, mødtes i kammeratligt lag og inden længe var de i gang med at spille Jimi Hendrix’ hit ”Fire” – kemien var dér og bandet var skabt. Bandets fundament blev yderligere styrket gennem et års skoleophold på Hoptrup Musik og Teater Efterskole. Bandet er i dag rock solid og bandet leverer musikoplevelser langt ud over det sædvanlige.
GUITAR SOLOER I VERDENSKLASSE ER INDBEGREBET AF OLD APPENDIX.
Mail: info@oldappendix.com
| Old Appendix: | |
| Tobias Højgaard Sørensen: Vokal, guitar |
|
Malthe Lindbjerg Nielsen; Guitar, vokal |
|
Mikkel Stengård Bundesen: Bas |
|
Jens Nøgeholm Madsen: Trommer |
|
|
|