Mosstock Festivalens Baggrund
Det var formanden Niels Godrum der startede Mosstock Festivalen. Efter at have set biograffilmen om Woodstock Festivalen tog han en beslutning. Han ville lave en rockfestival i Danmark. Så efter at have fået lov fra forældrene smed den dengang 21-årige Niels nogle brædder på en mark. Det var scenen på den første Mosstock Festival hvor et enkelt amatørband spillede for ca. 50 mennesker. Her ligger festivalen endnu og den nærliggende Mossø parret med Woodstock gav den navnet Mosstock.
Musikforeningen Mosstock er en non-profit forening, der har eksisteret siden 1971, hvis formål det er at støtte amatørmusikken i Danmark. Alt forberedende arbejde og arbejde under festivalen foregår på frivillig basis.
Mosstock har i alle årene frem til i dag udelukkende haft amatørbands eller "upcommings" på programmet.
Alt for mange steder får disse ofte fremragende bands en plads på sidelinjen, når de "rigtige" skal spille. Dette ønsker Mosstock at gøre anderledes: Hos os benytter vi ikke trækplastre - alle har lige vilkår!
Vi stiller super-professionelt udstyr til rådighed, hidkalder et veloplagt publikum og hver gang kvitterer de optrædende med et utroligt dejligt engagement, som stråler af spilleglæde og duperer selv den mest kritiske lytter.
Igen I år afholdes der Mosstock festival og vi ser frem til en' 3 dages festival med masser af god musik, forhåbentlig godt vejr og ikke mindst nogle gode oplevelser for både publikum og musikere. Skulle vejret ikke arte sig kan man trøste sig med at hele arrangementet foregår i telte på pladsen.
Hvert år bliver der gjort et stort stykke arbejde af ca. 300 mennesker. Indenfor en ganske kort årrække er festivalen vokset i mange henseender. Flere publikum, flere aktiviteter, større udbud af mad, flere krav fra myndigheder, større plads, flere medarbejdere, mere bandservice osv. osv.
Vi har dog efterhånden fået opbygget en stor stab af glade og engagerede medarbejdere som hvert år vælger at bruge en del af deres ferie til glæde for amatørmusikken i Danmark.
Hvordan udvælges musikken til festivalen?
Gennem annoncer i diverse musikblade opfordres amatørbands til at sende demobånd ind, - vi har deadline 1. Februar.
Hvert år modtager vi ca.100 cd'er vi modtager rigtig meget god musik og det er skuffende at være nødt til at give nogle et afslag.
Der er flere hensyn at tage:
- Vi ønsker for det første at musikken skal være af høj kvalitet.
- Vi ønsker at lave et bredt program både med "lyttemusik" og "gang i den"-musik.
- Vi ønsker så mange genrer som muligt præsenteret.
- Vi lægger stor vægt på om musikken er hjemmekomponeret -men også gode kopibands har en chance - de udgør jo en stor del af amatørmusikken herhjemme,- og som bekendt er genhøret med de store klassikere altid en succes når dansen går.
- Vi forsøger at være med på det nyeste af det nyeste men det kan være meget svært.
Alt i alt får vi altid et rigtig godt program hvor der er noget for enhver smag og mange overraskes med musikalske oplevelser indenfor musikgenrer som de normalt ikke "er til".
ET MIDTJYSK WOODSTOCK
PORTRÆT AF DANMARKS ÆLDSTE FESTIVAL
Artikel i FLUX sommerguide 1997
af Peter Ingemann Rasmussen
"DEN FØRSTE FESTIVAL VAR I JUNI '71. JEG HAVDE SMIDT NOGLE BRÆDDER PÅ MARKEN SOM SCENE, OG PÅ DEM SPILLEDE ET ENKELT AMATØRBAND FOR 50 MENNESKER. VI HYGGEDE OS"
Vi skruer tiden 26 år tilbage til 1971. Hendrix og Joplin er afgået ved martyr døden, og i Vietnam regner det med napalm. Det er forår i Danmark, en Århus-biograf har helaftensfilmen "Woodstock på plakaten. Inde i mørket sidder 21 årige Niels Godrum tryllebundet i biografsædet. På lærredet er Joe Cocker i gang med "With a little help from my friends". Cocker er i ekstase. Langhåret og langskægget, står han på scenen og skriger sin rustne stemme ud til de 500.000 vilde unge, der er mødt op til den primitive festival på egnen ved Woodstock, New York i 1969.
Det er dokumentarfilmen om denne begivenhed, der sætter Niels' tanker i gang. Han vil lave Danmarks første rockfestival. Et Midtjysk Woodstock.
Mosstock fødes
På en mark, på forældrenes gård ved Mossø, 5 kilometer syd for Himmelbjerget, bliver drømmen realiseret:
"Den første festival var i juni '71. Jeg havde smidt nogle brædder på marken som scene og på dem spilede et enkelt amatørband for 50 mennesker.
Vi hyggede os.", husker den nu 47 - årige Niels Godrum: "Festivalen kom til at hedde Mosstock, der er en blanding af navnet Mossø og så Woodstock."
Selv om det var noget ambitiøst at kalde en koncert med et enkelt amatørband for en festival, og selv om der var langt op til "storebror" Woodstocks halve million tilskuere, så var Niels og de 49 andre Mosstock-gæster enige; festivalen var en succes, der måtte gentages.
Året efter, i 1972, havde rygtet om den midtjyske friluftfestival spredt sig. Antallet af bands blev 4-dobblet, og i græsset rundt om den lille scene lå et par undrede unge med blomster i håret, alt for lidt tøj og masser af kærlighed.
Mosstock havde slået rødder.
Fra pubbe til sommerfugl
Der er nu gået et kvart århundrede, og ikke ét år har Midtjyllands sensommer manglet Mosstock-Festivalen. Men der er sket meget siden 70'erne.
I dag er de sammentømrede brædder på marken skiftet ud med et telt i Benneweissstørrelse og en scene der tager en dag at stille op. I de rammer spiller 30 bands normalt for 3000 tilskuere.
De tekniske faciliteter lader ikke andre festivaler noget efter, og de kraftige forstærkere laver nemt ringe i overfladen på de tusinder af fadøl, der langes over disken under den fire dage lange festival.
I 1971 var Niels stort set alene om arrangementet, men det er han ikke mere. Han er i dag formand for en bestyrelse på syv medlemmer, som sammen med 250 frivillige medarbejdere får Mosstock-festivalen på benene.
Selvom Mosstock-festivalen i dag rent fysisk ikke har meget tilfælles med de primitive markkoncerter i 70'erne, så er det stadig i den samme ånd festivalen drives; det skal være hyggeligt, og der skal være plads til alle.
Spilleglæde
Noget andet Mosstock-festivalen har holdt fast ved er, at det stadig er en amatør-festival. Ingen bands får noget for at optræde, og det koncept hat gjort Mosstock til noget specielt:
"På mange festival går man kun efter at få de kendte navne. Det er bands, der lige er oppe i tiden, og som spiller på stort set alle festivaler og byfester landet over. Mange af disse bands kører trætte, vil bare have trykket jobbet af og så videre til næste spillested. Sådan er det ikke hos os. Vi gambler, når vi vælger helt ukendte bands, men sådanne bands er mange gange dem, som er fyldt med spilleglæde, og som brænder for at vise, hvad de duer til. Deres entusiasme giver publikum en oplevelse, som de ikke får andre steder, "siger Niels.
Amatørbands'ene står i kø for at komme med på Mosstock-festivalen. Hvert år modtager festivalen 90-100 henvendelser fra interesserede bands. Udvælgelsen af bands'ene sker i en arbejdsgruppe under Mosstock -festivalen:
"Vi mødes en lørdag formiddag i april og hører brudstykker af de tilsendte demobånd/cd'ere. Det plejer at tage hele dagen og aftenen, før vi har fundet de 30 bands, vi skal bruge. Man er temmelig træt i hovedet til sidst." Siger Niels.
I udvælgelsen går arbejdsgruppen efter at få så mange musikgrene med som muligt. Alt lige fra Heavy-metal til visesang kommer på Mosstocks plakat:
"Vi vil ikke sættes i bås og kun have en bestemt type musik. Det skal være noget for alle. Det er godt nok en overvægt af rock fordi de fleste vil høre rock," siger Niels.
Festivalgæsten
Med Mosstock-festivalens rødder i Woodstock kunne man forestille sig, at festivalgæsterne udelukkende var en flok glade hippier med pege- og langefingeren konstant formet i et V, men det er en fordom siger Niels.
Selvfølgelig var der ingen i jakkesæt i 1971, men opfattelsen af at Mosstock var en hippiefestival, ændrede sig hurtigt. Det var ikke en politisk festival, og der var plads til alle. Der blev og bliver ikke gået op i, hvordan du er klædt, heller ikke hvis du er pænt klædt. Publikum i dag er utrolig blandet, alderen er lige fra 0 - 70, og der er lige fra hippierne til dem, som parkerer volvoen lidt oppe af vejen og klæder om til festivaltøjet".
Det skal bare køre rundt
I 1971 var regnskabet for Mosstock-festivalen til at overse. Det var ingen udgifter, og der var ingen indtægter. Sådan er det ikke, når der i dag skal lejes telte, scene og et musikanlæg til flere hundrede tusinde kroner. De sidste par år har festivalen givet underskud, men det skyldes investeringer i nye toilet og badeforhold. Festivalen har dog ingen intentioner om at der skal være overskud på bundlinien:
"Det skal helst bare køre rundt," siger Niels.
|
