Gejser

Spilletid: Torsdag 27.07.23 kl. 22:30

Gejser er en alternativ rock-kvartet fra Silkeborg. I byens lokale øvelokale har bandet siden 2019 opbygget sig et repertoire af eksplosive sange ved at dissekere flere generationer af rockgenren – hovedsageligt post-punk, grunge og psych-rock – og samle den på ny i et virvar af tung, nytænkende rock.

Baghistorie
De fire drenge fandt hurtigt hinanden igennem musikken på Silkeborg gymnasium. Det første års tid gik for det meste med at jamme sig frem til alle de store og kendte 80’er- og 90’er-rocksange i skolens øvelokale. Det er først da de søger ned i byens lokale øvelokale, Lydpotten, at de virkelig formår at udvikle deres egen lyd og skabe egne numre. Hurtigt og effektivt får Gejser stablet et lille sæt på benene; klar til deres første koncert på byens spillested Rampelyset i foråret 2020. Overhalet indenom af en global pandemi må drengene desværre indse, at der ikke er nogen anden vej udenom end at tage tilbage i øveren.
Først et halvandet år efter spiller Gejser den længe ventede debutkoncert, og det ender med at blive et brag af en fest. Drengene bliver også hurtigt enige om, at det var ventetiden og de hårde øvetimer værd. Ligeledes ser de deres udvikling rent teknisk og udtryksmæssigt – både som band samt som individuelle musikere. I takt med at samfundet er åbnet op, har Gejser fundet sig en stærk lytterskare i Silkeborg og Aarhus og prøver fremadrettet at brede deres musik ud over den danske livescene.
Gejser har spillet mange forskellige slags jobs – lige fra en lille lokal folkeskolefestival og diverse upcoming-arrangementer, til en stor festivalscene med etablerede bands som JJ Paulo og Bogfinkevej på samme plakat. Gejser er lige nu aktuelle med en single samt en demo-single, som er at finde på bandets Spotify og Bandcamp.

Drømme og visioner
Gejser nyder og brænder for den musik de laver. De har en ambition om at blive ved med at holde sig aktuelle med nye sange, koncerter og studieoptagelser. Gejser har en vision om at blive en etableret del af den upcoming alternative rockscene i Danmark.
 
Web: Facebook - Instagram - YouTube - Bandcamp

GEJSER:
Oskar Nyholm Lang:    Bas, vokal
Balder Thay Moltsen:   Trommer
Sebastian Knud:           Guitar
emil Adibi:                     Guitar
 
 
Gejser 
 
 
 
 
 
 
 
          
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 4273 2323 | info@mosstock.dk